Din indkøbskurv
TENS sender milde elektriske impulser gennem elektroder, som kan blokere smertesignaler og stimulere kroppens egne smertehæmmende systemer. Det kan være hjælpsomt ved rygsmerter, slidgigtrelaterede smerter, nakkesmerter eller spændingshovedpine. EMS giver rytmiske muskelsammentrækninger, der støtter rehabilitering efter skade, reducerer muskeltræthed og hjælper svage muskelgrupper med at blive aktiveret igen.
Mange kombinerer elterapi med kompressionsstøtte, varmebehandling eller udstrækning for at opnå de bedste resultater. Lavere frekvenser og korte sessioner passer ofte godt til ømme led og hverdagsgener, mens kortere, mere intensive programmer kan bruges ved muskeltræthed og restitution. Følg altid produktets manual for placering af elektroder og valg af program.
Hvad er forskellen på TENS og EMS? TENS er transkutan elektrisk nervestimulation, der retter sig mod nerver for smertelindring. EMS er elektrisk muskelstimulation, der aktiverer muskler for styrke, cirkulation og restitution. TENS bruges primært ved smerter og muskelspændinger, mens EMS bruges ved muskelrehabilitering, aktivering og supplerende træning. Mange apparater har begge tilstande, så du kan skifte efter behov.
Hvad hjælper TENS og EMS mod? TENS kan lindre smerter i ryg, nakke, skuldre og knæ samt dæmpe spændingshovedpine. EMS kan styrke muskler efter skade eller inaktivitet, fremskynde restitution og øge blodgennemstrømningen i et område. Begge metoder fungerer bedst som et supplement til bevægelse, god arbejdsstilling og eventuel rehabilitering.
Kan man bruge TENS og EMS under graviditet? Under graviditet bør TENS og EMS kun anvendes efter rådgivning fra sundhedsvæsenet. Elektroderne må ikke placeres over maven under graviditeten. EMS bør ikke anvendes over maven eller lænden under graviditet. Ved usikkerhed, rådfør dig med en jordemoder eller læge, før du begynder.
Hvornår skal man ikke bruge TENS og EMS? Undgå brug, hvis du har pacemaker eller implanteret defibrillator, alvorlig hjerterytmeforstyrrelse, epilepsi med risiko for anfald, kendt tumor i behandlingsområdet eller inficeret eller beskadiget hud, hvor elektroderne placeres. Anvend ikke over halsens forside, nær øjnene eller over brystkassen ved hjerteproblemer. Afbryd behandlingen ved ubehag og søg lægefaglig rådgivning ved den mindste tvivl.
TENS sender milde elektriske impulser gennem elektroder, som kan blokere smertesignaler og stimulere kroppens egne smertehæmmende systemer. Det kan være hjælpsomt ved rygsmerter, slidgigtrelaterede smerter, nakkesmerter eller spændingshovedpine. EMS giver rytmiske muskelsammentrækninger, der støtter rehabilitering efter skade, reducerer muskeltræthed og hjælper svage muskelgrupper med at blive aktiveret igen.
Mange kombinerer elterapi med kompressionsstøtte, varmebehandling eller udstrækning for at opnå de bedste resultater. Lavere frekvenser og korte sessioner passer ofte godt til ømme led og hverdagsgener, mens kortere, mere intensive programmer kan bruges ved muskeltræthed og restitution. Følg altid produktets manual for placering af elektroder og valg af program.
Hvad er forskellen på TENS og EMS? TENS er transkutan elektrisk nervestimulation, der retter sig mod nerver for smertelindring. EMS er elektrisk muskelstimulation, der aktiverer muskler for styrke, cirkulation og restitution. TENS bruges primært ved smerter og muskelspændinger, mens EMS bruges ved muskelrehabilitering, aktivering og supplerende træning. Mange apparater har begge tilstande, så du kan skifte efter behov.
Hvad hjælper TENS og EMS mod? TENS kan lindre smerter i ryg, nakke, skuldre og knæ samt dæmpe spændingshovedpine. EMS kan styrke muskler efter skade eller inaktivitet, fremskynde restitution og øge blodgennemstrømningen i et område. Begge metoder fungerer bedst som et supplement til bevægelse, god arbejdsstilling og eventuel rehabilitering.
Kan man bruge TENS og EMS under graviditet? Under graviditet bør TENS og EMS kun anvendes efter rådgivning fra sundhedsvæsenet. Elektroderne må ikke placeres over maven under graviditeten. EMS bør ikke anvendes over maven eller lænden under graviditet. Ved usikkerhed, rådfør dig med en jordemoder eller læge, før du begynder.
Hvornår skal man ikke bruge TENS og EMS? Undgå brug, hvis du har pacemaker eller implanteret defibrillator, alvorlig hjerterytmeforstyrrelse, epilepsi med risiko for anfald, kendt tumor i behandlingsområdet eller inficeret eller beskadiget hud, hvor elektroderne placeres. Anvend ikke over halsens forside, nær øjnene eller over brystkassen ved hjerteproblemer. Afbryd behandlingen ved ubehag og søg lægefaglig rådgivning ved den mindste tvivl.
